550

Langå Sparekasse Cup 2010 for ungdom

HLIF Fodbold
15. november 2010 - 21:12 af: Webmaster

Stævneleder Tonny Damgaard skriver her et par ord om forløbet af weekendens store fodboldstævne


Langå Sparekasse Cup 2010 Ungdom

Langå Sparekasse Cup for ungdom er nu afviklet for 12 gang, og med 208 kampe er stævnet afsluttet med stor tilfredshed fra arrangøren, spillerne og tilskuere.

105 tilmeldte børne- og ungdoms hold, det største nogensinde i stævnets historie. Niveauet  har heller aldrig været så højt før. Der var hold tilmeldt fra Næsby, Hedensted, Horsens, Sunds, Brønderslev, og mange andre steder fra,  men vores lokale nabo klub Langå havde flest tilmeldte hold med. Som altid har de støttet op omkring stævnet .

Jeg vil også gerne takke de mange hjælpere, der har brugt en del timer i hallen i denne weekend, men specielt  2 som virkelig har deltaget aktivt, før og under stævnet. Vores halinspektør Michael Langberg, og HLIF´s forhenværende formand Steen Hansen, som stod for tidtagere, lokale dommere, præmier fra vores hovedsponsor Langå Sparekasse, og de fulgte stævnet næsten over hele weekenden. Samtidig havde Steen også tilmeldt 2 pigehold, som faktisk blev nr. 1 i deres årgange.  HLIF fik 3 første pladser : U10 Drenge, U11 Piger, U12 Piger. Et stort tillykke til dem .

Tak til vores hovedsponsor Langå Sparekasse. Uden sådan en støtte var det umuligt, at holde sådan et stævne.

Jeg vil lige nævne at vi i år havde 8 andre sponsorer, disse var Egå malerfirma, Favrskov Tømrer & Murer,  J.O Tagdækning, Hadbjerg Blikkenslager, Bygma Århus, XL Byg Breinholt, Kolt Hasselager Murerforretning og Midtbyens Tømrer som hver sponsorerede tøjpræmier.


Steen Hansen tilføjer:

"Turneringsleder Tonny Damgaard har ydet en kæmpe indsats for at opgradere LSC, hvilket i høj grad er lykkedes. Først blev der sendt mail rundt til hundredevis af klubber i hele Jylland. Der blev også lagt invitiation ind på de rigtige stævnesider. Det har virkelig virket, der kommer klubber hel fra Brønderslev , Aalborg, Brædstrup, Samsø osv. Til næste weekend kommer der 38 seniorhold igen fra store dele af Jylland. Turneringen er blevet populær, da den nu er en del af en større turnering, hvor der kan samles point. Det er også muligt at spille på, hvem der vinder seniorstævnet. Sidst er der også rygter om at der kommer tv på besøg"


Nyt fra HLIF Fodbold
HLIF´s ungdom til Hinnerup Cup
En stor del af HLIF´ ...
HUSK - DGI Fodboldskole 2012 - tilmelding
Tilmeldingen til fod ...


Nyt fra HLIF Gymnastik
DM sølv til HLIF Cheer Stars ved stævnet i Randers.
HLIF´s cheerleaders ...
Nyheder fra HLIF Gym
Vigtige nyheder og o ...


Nyt fra HLIF Håndbold
Håndbold-fitness - Stemningsbilleder fra premieren
Så kom håndbold-fitn ...


Sponsorer