| | Flot nyt spilletøj til U13 drengene. HLIF Fodbold 15. august 2010 - 21:27 af: Webmaster HLIF´s U13 fodbolddrenge har fået et flot nyt sæt spillertøj, sponseret af Statoil Laurbjerg, Langå Bilsyn, Jensen Reklame i Hadsten samt Sportsmaster i Hammel.
I den anledning havde Sanne og Henrik fra Statoil inviteret drengene til et lille arrangement på tanken i Laurbjerg, efter træningskampen torsdag aften. - U13 holdet med trænere og sponsorer
Drengene fik "indviet" det nye tøj med maner, idet de torsdag besejrede Langå med 7-2 i en træningskamp på Houlbjerg stadion, og det nye tøj fik også en tur på maven foran publikum da sejren var hjemme.
Herefter gik turen til Statoil i Laurbjerg, hvor Sanne og Henrik bød drengene velkommen, og bød på fransk hotdog og sodavand, til både spillere, trænere og de fremmødte forældre. - der var kø for at få franske hotdogs og sodavand.
Arrangementet var samtidig en god mulighed for, at spillere og sponsorer lige kort kunne mødes og hilse på hinanden, inden fodboldsæsonen gik igang søndag. Det var et rigtigt hyggeligt arrangement, selvom vejrguderne ikke ligefrem var med os denne aften. - det var tiltrængt med lidt til maven, efter en hård fodboldkamp
Sponsorerne var repræsenteret ved Sanne og Henrik fra Statoil Laurbjerg og Carsten fra Langå Bilsyn.
For en stor del af spillerne, er det første sæson de spiller 11-mandsfodbold, og holdet er kommet rigtigt godt fra start, med sejr i første kamp søndag, med hele 8-2 over Ans IF. |


 |